Til trods for, at han netop har skrevet kontrakt med Manchester City, kan Erling Haaland i nærmeste fremtid være på vej væk fra den engelske klub.
Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis det står til Real Madrid, der skulle være klar til at udløse den unge nordmands frikøbsklausul. Det skriver 90min.
– LÆS OGSÅ: Inter vil hente Lukaku: Dette er de klar til at betale
Efter at have skrevet under på en kontrakt med Manchester City, har han fået en frikøbsklausul på 150 millioner euro, som Real Madrid altså har i sinde at betale.
Det bliver dog ikke denne eller næste sommer, at den norske målmaskine kan være på vej til Real Madrid, da de først vil udløse hans frikøbsklausul i 2024.
Denne sommer har Real Madrid både været med i kampen om at hente Erling Haaland og Kylian Mbappé, men endte med at gå glip af dem begge to.
Det har ført til, at de angiveligt har valgt at droppe at hente en ny angriber denne sommer, hvor de i stedet har valgt at fokusere på at styrke andre dele af deres trup.
– LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Koundé: Dette er de klar til at betale
Om et par år skulle de dog være klar til at byde Erling Haaland velkommen til klubben, hvilket dog ikke kun kræver, at de betaler hans frikøbsklausul på 150 millioner euro, men også, at han selv er interesseret i et skifte til den tid.