Torsdag udsendte FC Barcelona en pressemeddelse, hvori de afslørede, at de ikke ville forlænge med Lionel Messi. Dette blev bekræftet af klubbens præsident, Joan Laporta, på et pressemøde fredag formiddag.

LÆS OGSÅ: Messis PSG-kontrakt afsløret: Ny lønkonge

Det er dog ikke alle, der tror på, at det er den fulde sandhed. En af dem, der ikke tror, at det er tilfældet, er Toni Padilla, der er fodboldredaktør for catalanske sportsavis Diari ARA.

I et interview med TV 2 har han nemlig givet udtryk for, at han tror, at det er en del af Barcelonas strategi. Han mener, at det hele blot er et spørgsmål om taktik, og at Messi slet ikke er på vej væk fra klubben.

“For mig er det hele bare et spørgsmål om taktik. Man annoncerer ikke bare med en kort besked på de sociale medier, at Lionel Messi, verdens bedste fodboldspiller, forlader FC Barcelona. Sådan fungerer det ikke,” sagde Toni Padilla til TV 2.

“Ved offentligt at melde ud, at Lionel Messi ikke længere spiller i FC Barcelona, lægger man hele presset over på præsidenten for La Liga. Det er nemlig ikke kun Barca, som lider et stort tab – det er også den spanske liga, som mister deres vigtigste spiller,” fortsatte han.

I og med, at der fortsat er flere uger til, at det spanske transfervindue lukkes, er dele af pressen ikke overbevist om, at det endnu er helt afgjort, at han ikke bliver i Barcelona.

LÆS OGSÅ: Officielt: Tottenham henter Serie A-profil

Dette meldes ikke blot ud af Toni Padilla fra Diari ARA, men også fra flere andre journalister. Det sker, til trods for, at flere medier, herunder Le Parisien og L’Equipe, melder, at Messi er tæt på at skrive under på en aftale med PSG, hvor han desuden skulle være blevet tilbudt en årsløn på 40 millioner euro.

author avatar
Nicolai Busekist