Riqui Puig har næppe fået den mængde spilletid, han havde håbet på under Ronald Koeman. I denne sæson er det blevet til 581 minutter på tværs af 24 kampe, ifølge Transfermarkt. Det svarer til cirka 24 minutter pr. kamp.

LÆS OGSÅ: Superagent Raiola tilbyder Serie A-stjerne til Barcelona og Juventus

Nu har han åbnet op omkring de problemer, han har oplevet med sin størrelse. Det har han gjort i et interview med ‘Made in La Masia’-programmet på BarcaTV

“Jeg havde mange problemer, fordi jeg var meget mindre, og jeg var nødt til at finde løsninger, som andre spillere måske ikke gjorde,” lød det fra Riqui Puig, da han udtalte sig til Made in La Masia på BarcaTV.

“God marmelade kommer i små krukker,” fortsatte han.

Derudover udtalte han sig også om, hvordan han har det med, at han i flere sammenhænge er blevet sammenlignet med Barcelona-legenden Xavi.

“Jeg ved ikke, om der er noget eller ej. Jeg mener, at hver spiller er unik, og det er svært at sammenligne en spiller med en legende som Xavi. Jeg er stolt af, at folk sammenligner mig med Xavi, selv hvis jeg kun er 1% af den spiller, han var,” udtalte Puig.

Den 21-årige har – som tidligere beskrevet – haft svært ved at få regelmæssig spilletid under Ronald Koeman. I La Liga er det ikke blevet til mere end 14 optrædener for Barcelona i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Koeman indlagt på hospitalet

Derudover har han kun været en del af startopstillingen til fire kampe for Blaugrana. Som et resultat af dette, er hans målbidrag faldet fra 7 stk. i forrige sæson til blot et enkelt i 2020/21-sæsonen.

author avatar
Nicolai Busekist