Den 33-årige Robert Lewandowski har gjort det klart, at han har absolut ingen interesse i at blive i den tyske klub i den kommende sæson.

Polakken håber, at Bayern München er villige til at lade ham forlade klubben denne sommer, da han har udtalt, at hans ‘historie’ i klubben er slut.

LÆS OGSÅ: Avis: Barcelona har ikke råd til Andreas Christensen

Lewandowski meddelte i slutningen af ​​Bundesliga-sæsonen, at han ønsker at forlade klubben. Det skete i kølvandet på et væld af rygter om, at FC Barcelona ønsker at hente ham.

Klubpræsident Herbert Hainer har dog flere gange insisteret på, at de ikke vil lade ham forlade klubben, før hans kontrakt udløber, hvilket den gør næste år.

På trods af dette, har Lewandowski dog stadig et håb om, at den tyske storklub er villige til at lade ham forlade klubben. Det har han gjort klart på et nyligt pressemøde ifølge GOAL.

“Min historie i Bayern er forbi. Efter alt, hvad der er sket i de seneste måneder, kan jeg ikke forestille mig yderligere godt samarbejde,” lød det fra den polske angriber.

“Bayern er en seriøs klub, og jeg håber ikke, de vil beholde mig, bare fordi de kan. En transfer er den bedste løsning for alle parter.”

LÆS OGSÅ: Inter giver Romelu Lukaku et ultimatum

Han kom dog ikke nærmere ind på, hvad det konkrete er, der er sket i løbet af de seneste måneder, der har gjort, at han ikke kan forestille sig at blive i Bayern München.

author avatar
Nicolai Busekist