Den polske angriber satte tirsdag aften en ny Champions League, da Bayern München vandt over RB Salzburg.

Robert Lewandowski spildte ikke tiden, da han og resten af Bayern-mandskabet tørnede sammen med RB Salzburg tirsdag aften.

I Champions League-opgørt formåede den polske angriber nemlig at score tre mål på blot 23 minutter. Det betyder, at han nu er indehaver af rekorden for det hurtigste hattrick i Champions Leagues historie.

2019/20-mestrene gik ind til andet opgør mod RB Salzburg med et 1-1-resultat i baglommen. Takket være Lewandowski var der dog ikke den store frygt for, at Salzburg skulle ende med at løbe med sejren.

Den polske angriber scorede sit første mål efter kun 12 minutter, hvor han omsatte et straffespark til en 1-0-føring. Ni minutter senere var han på pletten igen, da han bragte tyskerne foran med 2-0.

Kun 120 sekunder efter, at bolden var vendt tilbage til midten, var Lewandowski igen i stand til at sende den i nettet. I alt brugte han 23 minutter på at score de tre mål.

Han er nu den hurtigste hattrick-scorer nogensinde i Champions League, da han slog den tidligere rekord, der blev sat af Marco Simone.

Opgøret mellem Bayern München og RB Salzburg endte 7-1, hvorfor al tvivl om, hvilket af de to hold, der er bedst, blev elimineret tirsdag aften.

author avatar
Nicolai Busekist