”Jeg er træt af det her lort,” sagde Romas præsidenten James Pallotta efter italienerne røg ud af Champions League til Porto efter straffespark fløjet på grund af VAR.

”Sidste år bad vi om at få VAR indført i Champions League, fordi vi blev røvrendt i semifinalen, og i aften blev der brugt VAR, og vi blev stadig røvrendt,” sagde Romas amerikanske præsident, James Pallotta, til journalister efter gårsdagens ottendedelsfinale ude mod Porto, hvor Roma tabte 3-1 i forlænget spilletid efter at have vundet 2-1 hjemme i Rom.

Portos Alex Telles scorede på straffespark med tre minutter tilbage af forlænget spilletid, efter at kampens dommer havde genset en hændelse via VAR, hvor Romas Alessandro Florenzi til sidst ifølge dommeren havde begået straffespark på Fernando.

Roma fik selv en situation til gennemsyn ved hjælp af VAR, da dommeren måtte ud på sidelinjen og vurdere om Portos Moussa Marega havde begået straffespark på Romas Patrik Schick. Men Pallotta var ikke tilfreds med dommerens vurdering.

”Patrick Shick blev tydeligvis klippet i feltet. VAR viste det, og der blev ikke givet straffespark. Jeg er træt af det her lort. Jeg giver op,” sagde præsidenten efter det dramtiske opgør.

I sidste sæsons Champions League røg Roma ud i semifinalen mod Liverpool efter at have tabt det første opgør med 5-2, mens returen blev vundet med 4-1. Dengang var Pallotta mere positivt stemt over for VAR, som endnu ikke var blevet indført i Champions League

”Det er tydeligt, at VAR er nødvendigt i Champions League, fordi man kan ikke lade ting som de her ske,” sagde han dengang og nævnte, at der blev fejlagtigt fløjtet offside på et mål fra Roma, og klubben blev snydt for flere straffespark. 

”Jeg ved, det er svært, men det er pinligt, at vi taber på den måde. Hvis der ikke bliver indført VAR i Champions League, vil det være en kæmpe joke.” 

Efter kampen i går virkede præsidenten til at være kommet på andre tanker.