Tirsdag måtte FC Barcelona se sig slået af Juventus i deres sidste gruppekamp i Champions League. Gæsterne fra Torino formåede nemlig at sikre sig en 0-3-sejr på Camp Nou. Nederlaget føles dog større, når man ved, at det er første gang siden 2013, at FC Barcelona taber en hjemmekamp i Champions League.
LÆS OGSÅ: Journalist sviner Barcelona: Håber, han får et polititilhold fra Camp Nou
Før Juventus brød den flotte stime tirsdag aften, havde FC Barcelona klaret hele 38 hjemmekampe i træk, uden at tabte én eneste af dem. Det gør også Juventus til det første hold siden 2013, der har vundet mod FC Barcelona på Camp Nou i den europæiske turnering.
Som sagt, var det seneste nederlag for FC Barcelona på Camp Nou i Champions League helt tilbage i 2013, hvor den catalanske klub led nederlag til Bayern München i returkampen i semifinalen. Denne kamp endte 0-3, hvorefter der fulgte 38 kampe i træk, uden et eneste nederlag på Camp Nou.
LÆS OGSÅ: Barca-keeper: Det er også svært som gruppevinder
Ikke nok med det, er der kun fire ud af de 38 ubesejrede kampe på Camp Nou, der endte uafgjort. Resten af kampene blev vundet. De 38 kampe uden nederlag på hjemmebane er rekord for Champions League, men det er nu en rekord, der ikke bliver udbygget – det fik Juventus sat en stopper for.