Michel Salgado fortæller, at han fik rollen som en slags babysitter for David Beckham i den første tid, efter englænderen kom til Real Madrid. 

Da David Beckham skiftede fra Manchester United til Real Madrid i 2003, skulle den engelske superstjerne bruge tid på at falde til i de nye rammer i Spanien. Og her fik Michel Salgado til opgave at hjælpe ham med at finde sig til rette. Endda i så høj grad, at det gjorde spanierens kone kunne sur. Det fortæller Michel Salgado i et interview i League of Legends-showet. 

”Det var mig, der måtte babysitte Beckham – ofte endda, da jeg var den eneste på holdet, der talte engelsk. Men det var fantastisk med Beckham. Han var alene i Madrid, da hans kone rejste meget og boede både i Los Angeles og i England. Så han ringede til mig hver dag og spurgte, om vi skulle tage ud. Det gjorde min kone sur, men det var en fed tid,” siger den 43-årige spanier, der spillede i Real Madrid fra 1999 til 2009.

David Beckham er ikke den eneste englænder, som Michel Salgado har hjulpet med at finde sig tilpas i Real Madrid. Steven ”Steve” McManaman kom til klubben samme sommer som Salgado, og de to fik set en del til hinanden. 

”Jeg kan huske min første dag til træning i klubben. På det tidspunkt delte vi værelse, når vi boede på hotel – og jeg fik også at vide af klubben, at jeg skulle dele værelse med englænderen, Steven McManaman. Det skulle jeg, fordi jeg var den eneste, der talte engelsk. Men det gik godt, når jeg skulle babysitte de engelske fyre,” siger Michel Salgado, der begyndte sin karriere i Celta Vigo, og efter hans år i Real Madrid skiftede han til Blackburn Rovers, hvor han var i tre sæsoner, inden han stillede fodboldstøvlerne.

author avatar
Redaktionen