På det seneste har Samuel Umtiti været plaget af skader. Et skifte væk fra Barcelona har desuden også længe ligget i kortene, men som følge af de mange skader, har bejlerne været få. Nu har en ny klub dog meldt sig på banen, og det skulle angiveligt være italienske Juventus.
LÆS OGSÅ: Laporta udtaler sig om Neymars ønske om at genforenes med Messi
Han fik dog forleden et comeback, da han fik spilletid for Barcelonas B-hold, hvor franskmanden viste positive takter. Derfor kan det også tyde på, at han snart melder klar til kamp for Barcelonas førstehold.
Før denne sæson var der dog ikke meget, der tydede på, at han skulle blive i Barcelona. Derimod havde FC Barcelona nærmest mistet tålmodigheden med den franske forsvarsspiller, som gerne skulle have været sendt til en ny klub.
Som følge af de mange skader, var interessen meget lille. Nu har Juventus meldt sig på banen, hvis man skal tro på de seneste rapporter fra det italienske sportsmedie Calciomercato. Den italienske klub har også haft problemer med skader i forsvaret, hvor Umtiti er blevet udset som en potentiel forstærkning.
LÆS OGSÅ: Koeman: “Håber at han kan fortsætte effektiviteten”
Om en lille måneds tid åbnes der igen op for transfervinduet, hvor Barcelona meget vel kunne være interesseret i at sende Umtiti videre, så de kan spare hans løn. De seneste skader hos Gerard Piqué og Sergi Roberto har dog medført, at de er nødt til at overveje at beholde Umtiti.