Barcelona lagde ikke skjul på, at de ønskede at finde en ny klub til Samuel Umtiti, men det lykkedes dog ikke for den catalanske storklub i det forgangne transfervindue.
Umtiti har været skadesplaget, men det holder ham ikke fra at tjene en massiv hyre i Barcelona, hvorfor klubben ønskede at sælge ham, så de kunne finde en ny spiller.
I og med, at det ikke blev en realitet, så øjner Samuel Umtiti muligheden for sit comeback i klubben. FC Barcelona fik ikke hentet Eric Garcia, og de har sendt Jean-Clair Todibo på lejeophold, hvilket kunne betyde, at døren ikke er helt lukket for Umtiti.
Der er hård konkurrence
Hvis Samuel Umtiti skal gøre sig håb om at spille sig til en plads, så kræver det, at han viser sig frem til træningen.
Det bliver umiddelbart svært for Umtiti at vælte enten Piqué eller Lenglet af pinden, men hvis hvis han kan præstere, så er Koeman nødt til at overveje franskmanden.
Han ligger dog langt nede på listen, som det ser ud nu, hvor han både ligger under Piqué, Lenglet og Ronald Araujo.
Skade efterfulgt af skade
Hvis man kigger på Umtitis skadesperiode, så har han misset 70 kampe i sin tid hos FC Barcelona. Det løber op i 432 dage, og Umtiti er også skadet nu.
Der er intet estimat på, hvornår franskmanden igen kan komme i aktion, hvorfor Koeman ville gøre klogt i at forberede sig til denne sæson, uden at inkludere Umtiti.
Samuel Umtiti har været skadet siden 3. juli, men han sad også ude forinden fra maj til juni.