Kasper Schmeichel har stået mellem stolperne for Leicester i rigtig mange år. Nu har den danske målmand åbnet op om, at han kan ende med at slutte sin karriere i en anden klub end Leicester, og i et andet land end England.

LÆS OGSÅ: To italienske klubber lurer på Nicolai Jørgensen

Den danske målmand har tilbragt intet mindre end ti år i den engelske klub, men udelukker dog ikke, at han kan afslutte sin karriere i et andet land.

Ifølge det danske fodboldmedie Tipsbladet, har den 34-årige målmand udtalt sig til mediet “Spiller til Spiller” om, at han potentielt kan ende sin karriere i et helt andet land.

“Det kan godt være at jeg når en alder på et tidspunkt, hvor jeg vil prøve noget andet. Det er aldeles ikke udelukket. Jeg tror helt sikkert, at før jeg stopper min karriere, vil jeg spille i et andet land. Det tror jeg,” lød det fra den danske målmand.

Herefter gjorde han det klart, at han har fokus på nutiden. Derfor tager han det roligt i forhold til, hvordan fremtiden ser ud.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksens agent lægger sag an

“Mit fokus er på nu. Det, der sker i fremtiden, må ske. Det kan jeg ikke altid styre. Det, der er med målmandsspillet, er, at der måske kun 15-20 klubber i verden, jeg ville gide at tage til, og der handler det om, om der lige pludselig er åbent et sted. Hvis du kigger på målmandsmarkedet de sidste mange år, har der ikke været mange åbninger, så det er et meget unikt marked,” sagde Schmeichel til Spiller til Spiller.

author avatar
Nicolai Busekist