Den garvede fodboldmålmand har forsøgt at købe Brøndby IF, hvilket han forsøgte senest i 2013, hvor Jan Bech Andersen købte sig ind
Ifølge Peter Schmeichel har han flere gange forsøgt at købe sig ind i Brøndby IF. Det er dog aldrig lykkedes ham at gøre.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente PSG-profil til sommer
Angiveligt forsøgte han at købe sig ind i den danske klub tilbage i 2013, hvor rigmand Jan Bech Andersen endte med at købe sig ind i klubben.
Det kunne dog meget vel have endt med at være Peter Schmeichel, der havde købt sig ind i klubben dengang. Det oplyser den idag 57-årige tidligere målmand i sin bog ‘One’.
“Der var et tidspunkt, hvor jeg talte med Jan Bech Andersen om, hvordan man kunne løfte Brøndby. Jeg tror dog mest, at han var ude efter at plukke mig for idéer og gøre brug af mit netværk,” lyder det fra Peter Schmeichel i bogen ‘One’.
“Jeg overvejede endnu et overtagelsesforsøg og kom også et stykke, men jeg droppede det, da de penge jeg havde til rådighed ville blive brugt på at købe aktier og ikke på at udvikle klubben. Jeg var kun interesseret i at være med, hvis fokus var på at udvikle fodbolddelen,” skriver den tidligere målmand også i sin bog.
Rigmanden ejer fortsat 50% af aktierne i Brøndby IF, og det ser ikke ud til, at han har planer om at give slip på sin store ejerandel af klubben.
LÆS OGSÅ: Suarez afslører: Dette sagde Messi, inden han forlod Barcelona
Brøndby IF var senest i aktion mod Lyon i Europa League, hvor det dog ikke blev til en sejr. Derimod måtte danskerne forlade banen med et nederlag på 3-0 til den franske klub.