Sergio Busquets er blevet tilbudt en lukrativ kontrakt, hvis han er villig til at fortsætte sin karriere i saudiarabisk fodbold.
Der er fortsat stor tvivl om, hvad fremtiden har at byde på for Sergio Busquets, da han efter denne sæson står uden kontrakt.
LÆS OGSÅ: United kædes sammen med Bundesliga-profil som Ronaldo-afløser
Ifølge flere spanske medier håber FC Barcelona at kunne overbevise ham om at blive i yderligere et år.
Hvis den erfarne midtbanespiller beslutter sig for at følge pengene, bliver det dog næppe en realitet, at han bliver på Camp Nou.
Ikke nok med, at han længe har været kædet sammen med et skifte til MLS-klubben Inter Miami, har han også fået et andet lukrativt tilbud.
Er Busquets villig til at fortsætte sin karriere i saudiarabisk fodbold, er Al Nassr klar til at betale ham en fyrstelig hyre. Det skriver det spanske medie Mundo Deportivo.
Senest skrev den saudiarabiske klub kontrakt med Cristiano Ronaldo, hvilket har gjort ham til den absolut bedst betalte fodboldspiller i verden.
LÆS OGSÅ: Storklub skruer op for interessen: Vil hente Haaland i 2024
Derudover har klubben i de seneste år hentet spillere som David Ospina, Luiz Gustavo og Anderson Talisca – og nu håber de på, at Busquets kan blive den næste store ankomst til klubben.