En italiensk klub afviste muligheden for at hente Cristiano Ronaldo i de tidlige år af hans karriere, ifølge agent Alessandro Moggi.
Cristiano Ronaldo kunne være endt i Lazio i Serie A, da den italienske klub blev kontaktet af hans daværende agent, Jorge Mendes, som gav dem muligheden for at hente det unge talent.
Præsident i klubben valgte på daværende tidspunkt, at det ikke ville være værd at hente ham. Han udtalte også, at de i stedet ville være gået efter det brasilianske ikon Ronaldo, hvis han var til salg.
“Mendes var en god ven af (tidligere sportsdirektør Gianmarco, red.) Calleri. Vi tilbød Cristiano til (daværende præsident Sergio, red.) Cragnotti, men han svarede, at han ikke ville have ham, og at han ville have den ‘rigtige’ Ronaldo, så det var ikke engang en forhandling,” sagde Moggi til Calciomercato.
Til trods for, at Lazio endte med at vinde Serie A og European Cup Winners’ Cup i løbet af den tid, hvor Cragnotti stod i spidsen for klubben, har han sandsynligvis fortrudt, at han ikke valgte at hente den nu legendariske angriber.
Ronaldo fik nemlig gang i en formidabel karriere, hvor han blandt andet endte med at vinde fem Ballons d’Or, fem Champions League-titler samt flere hjemlige titler med Manchester United, Real Madrid og Juventus, inden han skiftede til Al-Nassr.