Liverpool-profil forventes at forlade klubben til sommer, hvor han med stor sandsynlighed foretager et skifte til Serie A.
AC Milan håber at kunne hente Liverpool-profilen til sommer. De forventer at have en aftale med ham snart. Ifølge Sky Sport Italy kan en aftale falde på plads allerede i næste uge.
Den italienske klub ønsker at styrke offensiven forud for næste sæson. I denne forbindelse skulle de angiveligt have et godt øje til den belgiske angriber.
Den belgiske angriber har angiveligt informeret Liverpool om, at han ikke ønsker at skrive under på en kontraktforlængelse.
Derimod har den 26-årige belgier besluttet sig for, at han vil forlade den engelske klub til sommer. Han ønsker nemlig at finde sig en ny klub, hvor han kan få mere spilletid.
I denne sæson er det ikke blevet til mere end 533 minutter på banen fordelt på 14 kampe. I de 14 kampe, hvor han har været i aktion, er det blevet til fem mål og tre oplæg for belgieren.
Meget tyder dog på, at det snart slut med at score mål på vegne af den engelske klub. Derimod ser det ud til, at han er på vej til Italien, hvor han vil slutte sig til truppen i AC Milan.
Origi blev hentet til Liverpool fra VfL Wolfsburg, efter at have været udlejet til Anfield-klubben i en enkelt sæson.