FC Barcelona har planer om at konkurrere med Borussia Dortmund om at hente Borussia Mönchengladbach-forsvarer Ramy Bensebaini.
Den cataalanske storklub har planer om at konkurrere med Borussia Dortmund om at hente Mönchengladbach-forsvareren Ramy Bensebaini. Det skriver det tyske medie Sport1.
Den 26-årige forsvarer har kontrakt med den tyske klub frem til sommeren 2023. Til trods for dette, har han gjort det klart for klubben, at han har et ønske om at finde sig en ny klub allerede denne sommer.
Nyheden om, at Bensebaini ønsker at søge nye græsgange, har hurtigt spredt sig, og én af klubberne, der var hurtige til at reagere, var Borussia Dortmund. Derfor har de også længe været anset som favoritter til at hente ham.
Nu har Barcelona dog pludselig besluttet sig for at blande sig i forhandlingerne. Ifølge Sport1 har dette medført, at forhandlingerne mellem Dortmund og Bensebaini er blevet mere komplicerede.
Den catalanske klub ser Bensebaini som en ideel spiller, der kan give konkurrence til Jordi Alba på positionen som venstreback. Angiveligt forventes det, at den spanske klub er klar til at betale mellem 12 og 15 millioner euro for Bensebaini.
Bensebaini har tidligere været kædet sammen med Roma, men dette skifte blev dog aldrig til noget. Hertil lyder det også, at der er interesse fra Juventus.