SønderjyskEs nyindkøbte angriber, Haji Wright, havde i 2015 et kortvarigt ophold i New York Cosmos. I denne forbindelse havde han æren af at være holdkammerat med ingen ringere end den legendariske Raul.
Den unge angriber har fortalt, at det var Raul, der fik ham til at åbne øjnene for, at det var muligt at komme rigtigt langt med kreativitet og teknik. Det fortæller han i et interview med Eurosport.
LÆS OGSÅ: Amerikaner købte SønderjyskE for beskedent millionbeløb
“At se en spiller som ham med så utrolige tekniske evner viste mig, at man ikke altid skal spille med sin fysik, men mere med sin kreativitet. Selvom han ikke var den hurtigste, var han på en eller anden måde i stand til at komme forbi spillere kun med sin teknik,” fortalte han til Eurosport.
Dette fulgte han op med:
“Det lærte mig meget om at være angriber og om at ens evne til at positionere sig som angriber er meget vigtig, ligesom boldbehandlingen også er vigtig.”
Haji Wright må siges at have fået en godkendt start i den Haderslev-baserede klub. Han har nemlig scoret hele fire mål i sine første seks kampe for klubben. Derfor er Glen Riddersholm sandsynligvis også ganske tilfreds med, at han har muligheden for at placere den blot 22-årige angriber i frontlinjen.