Det ser ud til, at Manchester United kommer til at undvære en af deres offensivspillere i FA Cup-kvartfinalen mod Leicester. Marcus Rashford blev nemlig taget ud allerede i pausen i torsdagens Europa League-opgør mod AC Milan. Og det var ikke uden grund, at det blev besluttet at hive ham ud.
LÆS OGSÅ: Solskjær om Granada: En vanskelig lodtrækning
Efterfølgende har Ole Gunnar Solskjær afsløret, at det sandsynligvis ikke bliver til spilletid for Marcus Rashford, når de søndag skal spille FA Cup-kvartfinale mod Leicester.
“Jeg ved virkelig ikke med Marcus. Jeg kan ikke sige det. Jeg håber det, men det er højst usandsynligt, at han bliver klar, men jeg håber det,” lød det ifølge The Independent fra den norske United-manager.
Den engelske spiller er for nylig vendt tilbage, efter at have bøvlet med en ankelskade. Derudover døjer han også med en skadet skulder, hvilket kan medføre, at han er nødt til at blive opereret efter sommerens EM-slutrunde.
LÆS OGSÅ: United vil hente La Liga-stjerne: Vil byde 745 mio. mindre end salgsprisen
Det er tilmed ikke sikkert, at det kun er Marcus Rashford, de kommer til at undvære. Det forlyder nemlig også, at det ikke er sikkert, at Edinson Cavani når at blive klar til weekendens opgør mod Leicester i den engelske pokalturnering.