Ole Gunnar Solskjær har, ifølge Sky Sports, udtalt, at han har et bedre overblik over Manchester Uniteds chancer for at vinde titlen, når deres kommende kampe er spillet. Han lægger dog ikke skjul på, at de skal “forbedre sig en del for at tage skridtet.”
LÆS OGSÅ: Solskjær svarer på kritikken fra Ferdinand og Scholes
Manchester United står over for at skulle spille seks kampe inden for de kommende 15 dage. De tager hul på den første kamp torsdag aften, hvor de på Bramall Lane skal spille mod Sheffield United.
Den norske træner lægger dog ikke skjul på, at det bliver “svært for spillerne at spille på deres højeste niveau hver kamp” i løbet af denne “vitale periode”. Derfor gør han det også klart, at han kan være tvunget til at rotere mellem sine spillere.
Da han blev spurgt om, hvorvidt det travle kampprogram vil afgøre, om United er kandidater til titlen, svarede Solskjær: “Dette er en vigtig serie af kampe for os. Efter Aston Villa-kampen på nytårsdag, får vi en lille pause i ligaen.”
“Så selvfølgelig bliver denne periode vital, og det vil være lettere for at svare på det til den tid. Jeg ville være skuffet, hvis ikke spillerne mener, at vi kan konkurrere om titlen, fordi det i øjeblikket går godt i ligaen.”
“Der er forskellige årsager til forskellige resultater. Jeg føler, at vi bliver bedre, men vi skal forbedre os en del, hvis vi skal tage næste skridt.”
LÆS OGSÅ: Solskjær mener, at de mindre PL-klubber har en fordel
“Jeg tror, at sæsonen bliver meget uforudsigelig og vil gå op og ned. Hvem end der finder stimen og energien, har en bedre chance, end i de seneste sæsoner, fordi der har været et par hold, der har stukket af.”