Manchester United led i sidste uge et choknederlag til Sheffield United i Premier League. Sheffield, det værste hold i Premier League, formåede nemlig at slå De Røde Djævle med 1-2.

LÆS OGSÅ: Manchester United er fortsat i tvivl: Hvad skal der ske med Mata?

Det var en irriteret Ole Gunnar Solskjær, der mødte pressen efter kampen. Han valgte også at sætte spørgsmålstegn ved at par dommerkendelser, og dette blev igen bragt på banen ved dagens pressemøde.

Manchester United-manageren fortæller, at det fremgår af rapporten fra kampen, at der var tale om forkerte kendelser – både ved Sheffields første mål, ligesom det var en forkert kendelse ved Anthony Martials mål, som endte med at blive annuleret.

“Vi fik rapporten, og de to beslutninger var forkerte. De erkender, at vores mål ikke skulle have været annulleret, og Sheffield Uniteds mål skulle være annulleret. Det har været et afgørende momentum for os.”

Manchester United har senest spillet mod Arsenal på Emirates. De formåede ikke at få vendt skuden, da kampen endte 0-0, hvilket også mange af Uniteds-spillere var irriteret over, og det samme var Solskjær.

LÆS OGSÅ: Bartomeu efter Messi-læk: “Det var ikke mig”

United skal dog i aktion i morgen, hvor de møder Southampton i Premier League.

author avatar
Mathias Busekist