Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær skal rydde op i sin trup forud for den kommende sæson.
LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-stjerne skriver under med City i dag
De Røde Djævle har været aktive på transfermarkedet, da de har købt både Jadon Sancho og Raphael Varane. Da der er brugt store summer på de to spillere, kan det betyde, at United er nødt til at sælge en række spillere.
Det er nemlig den eneste måde, hvorpå de har mulighed for at frigøre midler. Manchester United har en stor trup, hvorfor der er flere spillere, der kan blive solgt, inden transfervinduet lukker i for denne gang.
Der er taget hul på den sidste måned af denne sommers transfervindue. Derfor er flere klubber allerede begyndt at trimme truppen. Det samme skulle Manchester United efter sigende også have intentioner om at give sig i kast med.
Ifølge det britiske medie Daily Mirror er der seks Manchester United-spillere, der potentielt kan blive enten solgt eller udlejet i løbet af august.
Mediet mener nemlig at vide, at De Røde Djævle er åbne for at enten sælge eller udleje hhv. Andreas Pereira, Daniel James, Phil Jones, Axel Tuanzebe, Diogo Dalot og Brandon Williams. Derfor gør de klogt i at begynde at se sig om efter en ny klub.
Daily Mirror nævner dog intet om, hvorvidt Manchester United vil foretrække at sælge eller udleje spillerne, der er nævnt herover. Meget tyder dog på, at flere af dem kommer til at sige farvel til Old Trafford inden for den nærmeste fremtid.
LÆS OGSÅ: Barca-spiller er prioriteret transfermål for Tottenham: Handel afhænger af Harry Kane
Manchester United tager hul på den kommende Premier League-sæson den 14. august, hvor de skal spille mod Leeds United.