I løbet af denne sommer har Manchester City været kædet sammen med et stort antal spillere. En af de spillere, som de især har været kædet sammen med, er den nuværende Aston Villa-spiller Jack Grealish.

LÆS OGSÅ: Barca-spiller er prioriteret transfermål for Tottenham: Handel afhænger af Harry Kane

Hele sommeren har han nemlig været rygtet fra Aston Villa til Manchester City, og nu ser det ud til, at transferen snart bliver en realitet.

Det engelske medie Talksport skriver nemlig, at Aston Villa-profilen ankommer til Manchester på onsdag. Ifølge mediet er det planen, at man vil færdiggøre handlen i løbet af onsdagen.

Det bliver bestemt ikke en billig omgang for Manchester City, da de skal betale en stor sum penge for Grealish. Efter sigende er der tale om en pris på intet mindre end 100 millioner pund, hvilket er svarende til hele 873 millioner kroner.

Desuden har de ifølge Talksport givet Grealish en kontrakt med en varighed på fem år. Derfor ser det ikke ud til, at den engelske landsholdsspiller har i sinde at forlade den blå del af Manchester igen i nærmeste fremtid.

Ydermere skriver Talksport, at de forventer, at handlen vil blive offentliggjort i dag. Bliver den ikke offentliggjort i løbet af i dag, vil de derimod offentliggøre handlen i morgen.

Grealish har spillet i Aston Villa i mange år. I alt har han spillet hele 213 kampe for den engelske klub, hvori han har bidraget med 32 mål og 43 oplæg. Nu er der dog meget, der tyder på, at det er slut for denne gang, da han ventes at skrive under med Manchester City.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil hente Chelsea-angriber: Tuchel er klar til at sælge

Aston Villa får dog en stor kapitalindsprøjtning, som de får mulighed for at bruge til at indkøbe en eller flere nye spillere.