Ole Gunnar Solskjær har skudt tilbage efter Rio Ferdinand og Paul Scholes, der for nylig kritiserede hans taktiske beslutninger. Scholes udtalte for nylig, at der mangler en balance mellem det defensive og offensive, afhængigt af hvilken formation Solskjær bruger.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil tilbyde ny kontrakt til midtbanespiller

Rio Ferdinand har derimod givet udtryk for hans skepsis over for Solskjærs valg af formationer som den, der blev brugt i 3-2-nederlaget til RB Leipzig, som medførte, at Manchester United blev elimineret fra Champions League.

Da han svarede på kritikken omkring hans valg af formationer og de hyppige skift, sagde Solskjær følgende ifølge britiske Mirror: “Hvad var ændringen i formationen denne gang. Kan du fortæller mig det?,” hvilket han fulgte op med:

“Det var en 4-2-3-1, og at være i den lomme er sandsynligvis Pauls foretrukne position. Paul spillede godt og holdets niveau var, som det normalt er.”

“To gange spillede vi med tre i defensiven – vi slog PSG og tabte til Leipzig. Vi spillede en fuld kamp med en diamant og to halve kampe med en diamant.”

“Fire ud af 22 kampe er ikke dårligt for konsistensen af en normal form. Det er det, vi arbejder på mere eller mindre hver dag. Nogle detaljer vil ændre sig inden for det samme system.”

LÆS OGSÅ: Solskjær mener, at de mindre PL-klubber har en fordel

“Nogle gange ser man på modstanderne, og hvor vi har brug for spillere med forskellige kvaliteter,” rundede han af.

author avatar
Nicolai Busekist