Flere store navne i Arsenal er angiveligt tilbageholdende med at underskrive kontraktforlængelser med London-klubben, efter en enormt skuffende sæson.
LÆS OGSÅ: Real Madrid-stjerne udelukket fra truppen efter skænderi med Zinedine Zidane
I skrivende stund befinder The Gunners sig på en niendeplads i Premier League-tabellen. Derfor ser det også ud til, at de kommer til at gå glip af europæisk fodbold i den kommende sæson. De har nemlig præsteret enormt skidt i den engelske liga, ligesom de måtte forlade Europa League i semifinalen.
Arsenal kan derfor være nødt til at sige farvel til en række spillere til sommer, ifølge The Guardian. Det britiske medie skriver, at store navne som Hector Bellerin og Granit Xhaka er tøvende med at indlede forhandlinger om at forlænge deres tid på Emirates Stadium.
Er man Arsenal-fan, er der dog også positivt nyt, som kan give lidt ro i maven. The Guardian skriver nemlig, at der ikke er nogen tvivl om Pierre-Emerick Aubameyangs fremtid i øjeblikket.
Til trods for, at Aubameyang ikke har haft den bedste sæson i sin karriere i denne sæson, er han stadig en spiller i særklasse. Derfor er han naturligvis også en vigtig del af Mikel Artetas hold.
LÆS OGSÅ: Ferguson svævede mellem liv og død: Vågnede og nævnte dansker
Artetas job ville derfor ikke just blive lettere, hvis han måtte vinkel farvel til en spiller som Aubameyang. Han ser dog ud til at blive, men andre spillere kan ende med at forlade London-klubben, når denne sæson er overstået.