Transfersagaen om Pierre-Emile Højbjerg fortsætter.

Denne gang er det tilsyneladende interesse fra en europæisk fodboldgigant. Det kan måske snart lokke Pierre-Emile Højbjerg væk fra de engelske baner.

Den hårdtarbejdende danske midtbanespiller, der i øjeblikket tørner ud for Tottenham i Premier League, er angiveligt kommet på radaren hos en af Europas fornemmeste fodboldklubber.

Den angivelige interesse kommer fra den italienske storklub, Juventus. ‘Den gamle dame’ har tilsyneladende set sig varme på danskeren, men en handel mellem de to klubber er dog alligevel ikke lige på trapperne. 

Ifølge det italienske medie Calciomercato, vil Juventus gå alternativt til værks, for at sikre sig den 28-årige midtbanegeneral.

Juventus vil forsøge at få tilknyttet Højbjerg på leje til januar. Derefter skal aftalen gøres permanent til sommer.

Efter en god sidste sæson, har Pierre-Emile Højbjerg haft det svært i Tottenham i denne sæson, hvor spilletiden ikke har været i top.

Danskeren startede dog inde i Tottenhams sidste kamp, og derfor er det slet ikke sikkert, at midtbaneslideren har noget ønske om at skifte sin adresse i London ud med en italiensk ditto.

Det er ikke første gang, Højbjergs navn er blevet forbundet med en transfer til en større europæisk klub. Sommerens transfervindue endte dog uden nogen aftale, og derfor er det lige nu stadig meget usikkert, hvor Pierre-Emile vil forsætte sin karriere.

author avatar
Martin Hansen
Supporter at Media Group Denmark ApS