FC Barcelona er meget ivrige efter at skille sig af med Ilaix Moriba, da han ikke er villig til at forlænge sin kontrakt. Der har været dialog med flere klubber i denne forbindelse, men en handel er endnu ikke blevet en realitet.
LÆS OGSÅ: Medie: Juventus vil hente Ronaldo-afløser i Real Madrid
Han er blandt andet kædet sammen med både Chelsea og RB Leipzig. Nu er der forlydender om, at Tottenham også har meldt sig ind i kampen. Det skriver Mundo Deportivo, der også skriver, at den engelske klub skulle være klar til at betale Barcelonas krævede pris på 20 millioner euro.
Til trods for dette, er en handel dog endnu ikke på plads, og det er der en helt særlig årsag til. Ganske vist er den engelske klub klar til at betale den krævede pris for spilleren, men de er ikke villige til at betale de høje agentgebyrer, som Moribas agenter kræver.
Er Moribas agenter ikke villige til at sænke deres agentgebyr, ser det ikke ud til, at en handel bliver til noget. Spilleren selv siges desuden at være interesseret i at skifte til RB Leipzig, men de vil dog ikke betale den samme mængde penge for Moriba, som Tottenham tilsyneladende er klar til.
Ifølge Mundo Deportivo var der endnu et møde mellem Barcelona og Moribas agenter i torsdag, hvor der blev diskuteret et potentielt skifte denne sommer.
LÆS OGSÅ: Pedri og Barcelona indgår ny aftale
Flere spanske medier spekulerer i, om Moriba allerede har spillet sin sidste kamp som Barcelona spiller, og at han vil slutte sig til et nyt hold, inden dette transfervindue lukker. Skal dette nås, begynder det dog efterhånden at haste, da der kun er få dage til, at transfervinduet bliver lukket i.