Meget tyder på, at Joao Felix kan være fortid i Atletico Madrid næste år. Han har nemlig et ønske om at finde sig en ny klub.
Joao Felix tilbringer mere tid på bænken i Atletico Madrid, end han har lyst til. Derfor har han angiveligt gjort det klart for den spanske klub, at han ønsker at søge nye græsgange.
LÆS OGSÅ: Braithwaite langer ud efter Barca: Var ikke af sportslige årsager
Det har ført til, at flere klubber er begyndt at kigge i hans retning, men især PSG har et stort ønske om at hente ham til Parc des Princes.
Ifølge TEAMtalk er Luis Campos, der er sportsdirektør i klubben, meget ivrig efter at hente ham. Angiveligt skulle de være åbne for at hente ham allerede i januar.
Da Atletico Madrid hentede ham til klubben i 2019, blev der betalt intet mindre end 129 millioner euro for ham.
LÆS OGSÅ: Ny storklub melder sig ind i kampen om Declan Rice
Hvis han skal sælges næste år, skulle den spanske klub have et ønske om at hente mest muligt hjem igen. Ifølge Transfermarkt er han dog kun værdisat til 50 millioner euro.