Marc-Andre ter Stegen er én af de mest betydningsfulde spillere i FC Barcelona. I løbet af de seneste år er han ikke blot blevet leder i en større grad, men hans præstationer mellem stolperne har resulteret, at han nu kan bryste sig af 100 clean sheets. Dette tal opnåede han i 4-0-sejren mod Dynamo Kiev.
LÆS OGSÅ: Braithwaite er udtaget til ugens CL-hold
Den tyske målmand tilsluttede sig FC Barcelona i 2014/15-sæsonen. Siden da er han blevet en af klubbens store stjerne. Det var dog først fra 2016/17-sæsonen, at hans statistik for alvor begynde at blive imponerende. Det var nemlig også her, at Claudio Bravo skiftede til Manchester City.
Ter Stegen formåede at holde rent bur i 17 kampe i 2016/17, mens han i 2017/18 leverede rent bur i 24 kampe, 19 kampe i 2018/19 samt 17 kampe i 2019/20. Torsdag aften mod Dynamo Kiev leverede Ter Stegen igen et rent bur for Barcelona.
LÆS OGSÅ: Barca-spiller viser fremskridt: Forventes snart klar
Når man kigger på denne statistik, får man en større forståelse for, hvorfor Ronald Koeman ikke tøvede med at erstatte Neto, lige så snart Ter Stegen igen var klar til at stå mellem stolperne. Desuden bør det heller ikke undre nogen, at han er med i løbet om at blive kåret som verdens bedste målmand af FIFA.