Thomas Frank mener, at Brentford “har en meget god chance” for at beholde Christian Eriksen i klubben efter denne sæson.
30-årige Christian Eriksen kom til The Bees i januar, da han underskrev en 6-måneders aftale.
LÆS OGSÅ: Fabrizio Romano: Barca klar med 3-årig aftale til Lewandowski
Han har siden da været en åbenbaring for klubben, da han har været med til at drive dem væk fra nedrykningszonen, og han har faktisk spillet så stor en rolle, at mandagens 3-0-nederlag mod Manchester United var hans første nederlag med Brentfort.
Han er derfor en spiller, man meget gerne ser blive i klubben.
Men når klubber som Tottenham, Newcastle og Manchester United er blandt de klubber, der er sat i forbindelse med Eriksen, kan det blive svært at holde ham – eller kan det?
For ifølge Frank har man en “god chance” for at beholde ham.
“Jeg tror altid, at vi har en meget god chance. Jeg ved, at han er glad her, og at han nyder sin fodbold. Det er en beslutning, der vil blive truffet i slutningen af sæsonen,” udtaler han ifølge BBC.
Eriksen skrev som bekendt under med Brentford for at genoptage sin karriere, efter at være faldet om ved EM 2020 sidste sommer.
LÆS OGSÅ: Storklub vil hente Reece James til sommer
Eriksen har været en af Brentfords markante spillere og har spillet en rolle i deres seks sejre ud af otte kampe, med de øvrige noteret som en målløs uafgjort mod Tottenham og så mandagens nederlag på Old Trafford.