Tirsdag aften blev Lionel Messi officielt offentliggjort som spiller i Paris Saint-Germain, der sikrede sig argentineren på en fri transfer fra FC Barcelona.
LÆS OGSÅ: Medie: Messi overvejede skifte til rivaliserende La Liga-klub
Den 34-årige stjerne har underskrevet en lukrativ kontrakt, der sender ham til tops i PSG’s lønhierarki. Lønningerne i den franske klub, er lønninger, som Bayern München og andre klubber ikke kan hamle op med.
Sådan lyder det fra Karl-Heinz Rummenigge, der er tidligere direktør i Bayern München. Han mener, at det er tid til at udvikle de nuværende regler om Financial Fair Play.
“Vi kunne ikke have hentet Messi. Det ville ikke have fungeret af flere årsager. Finansielt ville det have været på et niveau, som ville skabe problemer. Især i omklædningsrummet,” fortæller Rummenigge til tyske Sport-Bild.
“I dag er intet længere hemmeligt, og spillerne ved nærmest præcis, hvad personen, de sidder ved siden af, tjener. Lønniveauet ville have været løftet, hvis Messi kom, lige som det var i Barcelona,” siger den tidligere direktør også.
Rummenigge lægger ikke skjul på, at han mener, at der er et behov for, at der bliver kigget nærmere på den nuværende sammensætning af Financial Fair Play-reglerne.
Det er en opfattelse, han har fået, da klubber som Paris Saint-Germain og Manchester City fortsat bruger enorme summer på både indkøb og lønninger. Især de to klubber har økonomisk opereret på et niveau, hvor de færreste klubber kan være med.
LÆS OGSÅ: Real Madrid lægger sag an mod La Liga-boss
“Kun Financial Fair Play vil kunne lægge en dæmper på det her. Vi har nu Financial Fair Play 2.0, men jeg vil understrege, at vi skal bruge Niveau 3.0, hvilket skal inkludere at decideret katalog af mulige sanktioner,” siger Rummenigge til Sport-Bild.