Den tidligere fodboldstjerne kollapsede pludselig på live tv.

Den tidligere professionelle målmand var blevet hyret til at dække venskabskampen mellem Real Madrid og AC Milan, der blev spillet i Los Angeles.

Midt i det hele kunne seerne og de øvrige tilstedeværende se med, da han pludselig kollapsede.

Det var naturligvis en meget uhyggelig episode, men heldigvis er der efterfølgende blevet delt gode nyheder. Ifølge BBC er den 54-årige Shaka Hislop ved bevidsthed og i bedring.

I en video af episoden ser man, hvordan Hislop står ved siden af sin kollega, tv-værten Dan Thomas. Nærmest ud af det blå kan man se, at han pludselig begynder at vakle.

Derefter kan man se, at han nærmest falder ind i Thomas, inden han falder til jorden. Heldigvis er hans kollega hurtig til at reagere, og får derfor tilkaldt den hjælp, som Hislop har brug for:

“Han er ved bevidsthed. Han taler. Jeg tror, han er lidt pinligt berørt over det hele. Han undskyldte”, siger Dan Thomas ifølge B.T.

Hislop nåede at spille 121 kampe for den engelske klub West Ham i 90’erne og 00’erne. Derudover havde han også ophold i klubber som Reading, Newcastle, Portsmouth og Dallas, inden han stoppede karrieren i 2007.

Desuden stod han mellem stolperne for Trinidad and Tobago, som han spillede 26 landskampe for i løbet af sin karriere.

Blandt andet stod han i målet i 2006, hvor ønationens spillede sin første VM-kamp nogensinde. Her blev det til et 0-0-resultat mod Sverige. Efterfølgende har Hislop selv beskrevet det som ‘den stolteste dag’ i sit liv.

author avatar
Emil Martesen