Manchester United tabte deres fjerde semifinale i træk, og nu er det nok. Det siger den tidligere United-angriber, Dimitar Berbatov. Han er da også kendt for at komme med kontroversielle udmeldinger.
Og der skal ikke lægges skjul på, at denne udtalelse falder under netop denne kategori.
LÆS OGSÅ: Manchester United bekræfter: Udlejer back til League One-klub
Han siger nemlig nu, at Manchester United nuværende spillertrup ikke er svinske nok til at kunne vinde trofæer. Det kommer i kølvandet på nederlaget til City i Carabao Cuppen.
Dette fortæller han i et interview med Betfair, hvor han samtidig melder sig enig med Tottenham-manager, Mourinho.
“Det er nu den fjerde semifinale i træk, United ikke evner at vinde. Det er en dårlig vane, de bliver nødt til at bryde med. De fire nederlag i træk er for mange til, at det bare er tilfældigt,” sagde Berbatov, hvorefter han tilføjede:
“Hvis det bliver nødvendigt, så må spillerne tage beskidte kneb i brug. De skal gøre alt for at vinde. Sommetider skal man gøre som José Mourinho sagde: ‘Man bliver nødt til at være svin for at vinde trofæer’. Det ser jeg ikke meget af fra United i de vigtige kampe.”
LÆS OGSÅ: United-legende skal være træner i Inter Miami
Han peger på, at Ole Gunnar Solskjær potentielt kan være nødsaget til at hente en spiller til klubben, som tør bruge de beskidte kneb.
“De mangler en beskidt spiller på det hold. En, der kan vise noget aggressivitet. Det ville give dem en fordel. United er for søde.”