Onsdag aften lykkedes det Manchester City at vinde 1-0 over Brighton på hjemmebane. De tre point, de fik med fra dette opgør, har været nok til at sikre dem en tredjeplads i Premier League.

LÆS OGSÅ: United-stjerne ser frem til braget mod Liverpool: Det bliver et stort øjeblik

Med en enkelt kamp i hånden har de fire point op til førstepladsen, der i skrivende stund indtages af Manchester United, mener franske Mikael Silvestre alligevel ikke, at vi kommer til at se City som en del af titelræset i denne sæson.

“Efter min mening er der kun tre hold med i titelræset: Manchester United, Liverpool og så vil jeg sige Leicester,” lød det fra Silvestre, der han talte med Ladbrokes.

Han gav desuden også udtryk for, at han mener, at det er godt for Manchester United at være med i mesterskabskampen allerede nu, frem for at indtage en plads længere ned i tabellen.

“Det er en åben sæson, og det er godt for Manchester United at være med i mesterskabskampen fremfor at se med længere nede i tabellen. Nu handler det om at blive deroppe,” fulgte den tidligere Manchester United-spiller op.

LÆS OGSÅ: Amad Diallo nævner to United-spillere i interview: De er mine rollemodeller

I næste spillerunde er der dømt topkamp, da Liverpool og Manchester United står over for hinanden på Anfield søndag kl. 17.30.

author avatar
Nicolai Busekist