FC Barcelona har udsendt en pressemeddelelse, hvori de meddeler, at der kun er tre præsidentkandidater på stemmesedlen. Det er nemlig kun Joan Laporta, Victor Font og Toni Freixa, der har samlet underskrifter nok til at stille op. Emili Rousaud har trukket sig fra valgkampen.

LÆS OGSÅ: Koeman er stolt: “Det kræver en god keeper”

Præsidentkandidaternes indsamlede underskrifter er nu blevet gennemgået, hvilket er gjort med henblik på at se, om der var nogle af dem, der ikke var gyldige. Nu har klubben meddelt, at der er tre kandidater, der klarede at levere flere end 2.257 underskrifter, hvilket er påkrævet af klubbens vedtægter.

Kort tid inden godkendelsesproceduren var udført, meddelte Emili Rousaud, at han ville trække sig fra valgkampen, hvilket ikke var forventet, da han ellers havde afleveret mere end 2.500 underskrifter.

Klubben har officielt meddelte, at Joan Laporta har afleveret klart flest underskrifter. Han har nemlig afleveret 10.272 underskrifter, hvoraf 9.625 er blevet godkendt. Derfor er det også ham, der ser ud til at være favorit til at løbe med sejren den 24. januar.

LÆS OGSÅ: Hvem ligner han? – Barcelona-talent sammenlignes med dansk legende

Den næste på listen er Victor Font, der har afleveret 4.713 underskrifter, hvoraf 4.431 blev godkendt. Tredje og sidste mand på stemmesedlen er Toni Freixa, som har afleveret 2.822 underskrifter og har fået godkendt 2.634 underskrifter. Det vil sige, at det er disse tre kandidater, der er at finde på stemmesedlen.