Det er ikke alle, der yder støtte i lige høj grad til den norske Ole Gunnar Solskjær i Manchester United. Faktisk er der flere fans, der mener, at han bør fyres, og en ny træner bør hentes til klubben.

LÆS OGSÅ: Målmandslegende til Henderson: Du skal forlade United

Nu siger tidligere Manchester United-spiller Teddy Sheringham, at der skal titler og mesterskaber til, hvis Ole Gunnar Solskjær skal undgå at ende med at blive betragtet som en ‘fiasko’ i Premier League-klubben. Sheringham har selv spillet for klubben i mange år, og ved derfor, hvor høje klubbens standarder er.

“Når man spiller for United, kender man godt til klubbens ambitioner. Som Roy Keane også siger det, handler det hele om at vinde titler,” udtalte den tidligere Manchester United-spiller til CardsChat, og fulgte op med:

“Som træner skal man vinde titler med klubben, for som den største klub i, måske hele verden, forventes det, at man vinder titler.”

Desuden gjorde han det også klart, at Ole Gunnar Solskjær er bekendt med dette, da han selv har spillet i klubben. Han ved derfor godt, at der skal titler til, hvis ikke man skal betragtes som en fiasko.

LÆS OGSÅ: Ekspert om Solskjær-situationen: City-kampen bliver knald eller fald

Solskjær får muligheden for at bevise, at han har fortjent sædet, når Manchester United skal spille mod Manchester City søndag i et lokalt derby.

author avatar
Nicolai Busekist