FC Barcelona overlod ikke meget til tvivlen, da de i weekenden bankede Osasuna med 4-0. Set med danske briller var det en særligt god kamp, da danske Martin Braithwaite kom på tavle for første gang i denne sæson i La Liga.

LÆS OGSÅ: Derfor vil Koeman ikke snakke om potentielle transfers

Det har dog ikke været nok til at give ham en plads på rundens hold i La Liga, selvom han spillede en god kamp. Til gengæld er der dog to af hans holdkammerater, der er blevet tildelt en plads hver på holdet. Både Lionel Messi og Antoine Griezmann har nemlig fået en plads hver på holdet.

I den sidste kamp i denne runde, som blev afviklet mandag aften, lykkedes det for Eibar at slå et svækket Real Betis-mandskab på udebane.

Tilsyneladende har det været nok til at overbevise WhoScored.com, som har udnævnt rundens hold i La Liga, om at give Eibar plads til hele fire spillere på ugens hold. Det inkluderer blandt andet Toshinori Muto, der scorede deres første mål.

Real Madrids Casemiro har dog også fået en noget overraskende plads på holdet, til trods for, at Real Madrid skuffede i kampen mod Alaves, som de tabte på hjemmebane.

LÆS OGSÅ: Kun én FC Barcelona-spiller nomineret til UEFA Team of the Year

Du kan se rundens hold i La Liga ifølge WhoScored.com herunder:

Fernando Pachego, Alaves

Rober Correa, Eibar
Esteban Burgos, Eibar
Marcos Mauro, Cadiz
Lucas Olaza, Celta Vigo

Lionel Messi, Barcelona
Bryan Gil, Eibar
Casemiro, Real Madrid
Antoine Griezmann, Barcelona

Iago Aspas, Celta Vigo
Yoshinori Muto, Eibar

author avatar
Nicolai Busekist