Har man fulgt med i Premier League eller 3F Superligaen i den seneste tid, så kommer det umiddelbart ikke som nogen overraskelse, at United fisker i Superliga-dammen.
LÆS OGSÅ: Solskjær om United-kædet Harry Kane: “Selvfølgelig vil vi forbedre holdet”
Det kan virke meget banalt for nogen, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at det ikke er særligt ofte, at man i Superligaen hører, at en spiller kan ende med at skifte til en klub af Uniteds kaliber.
Det kan dog ende med at blive en realitet, da man hos Manchester United for nylig har meldt ud, at FC Nordsjællands Sulemana er den mest spændende spiller i Skandinavien i øjeblikket.
Man kan gå så langt som at sige, at mange fans har ventet spændt på, at den anerkendte og meget troværdige Fabrizio Romano ville knytte nogle ord til situationen, hvilket han endelig har gjort.
Han fortæller såmænd, at De Røde Djævles interesse i Nordsjællands hurtigløber er reel.
Han fortæller endvidere, at United endnu ikke har afgivet et bud, hvorfor der altså stadig er konkurrence om at sikre sig hans underskrift.
LÆS OGSÅ: Medie: Messi har bedt sine folk finde bolig i Paris
Manchester United er som bekendt ikke de eneste, der vil hente ham til klubben, da også Ajax, som umiddelbart er den største konkurrent i denne duel, allerede skulle have afgivet et bud, da de vil hente ham hurtigst muligt.