Spillere fra Sverige har været i historisk høj kurs i 3F Superligaen, og er det fortsat. Spillere som Joel Andersson, Jens Cajuste, Simon Hedlund er gode eksempler på, at spillere fra Sverige stadig er yderst populære.
LÆS OGSÅ: Kjær om Eriksen-situation: Minder om Atalanta
Brøndby har da også rettet blikket mod Sverige. Det siger Carsten V. Jensen til B.T.
“Det er et særdeles interessant marked. Der er så store afstande i Sverige, så unge talentfulde spillere tager ikke nødvendigvis hen til den nærmeste store klub i en stor by i den bedste eller næstbedste række. Der kan være flere hundrede, sågar tusinde kilometer dertil.”
Han tilføjer hertil:
“Ofte sker det derfor i stedet, at unge talenter spiller divisionsfodbold i de lavere rækker. Så det holder vi øje med.”
LÆS OGSÅ: Runder stort beløb: FC København hylder fansene
Han slår slutteligt fast, at man ikke leder efter en erstatning for langtidsskadede Blas Riveros. Han siger, at man i stedet vil lade Kevin Mensah og Peter Bjur træde til.