Chelsea fik en rigtig god start på denne Premier League-sæson. De sikrede sig nemlig sæsonens tre første point, da de slog Crystal Palace med 3-0. De leverede desuden på et niveau, der betød, at sejren sagtens kunne have været større.

LÆS OGSÅ: PSG’s vilde plan: Vil forene Messi og Ronaldo

Deres seneste indkøb i form af Romelu Lukaku var dog ikke med i opgøret. Han er nemlig stadig i isolation, men Thomas Tuchel har dog forklaret, at det er forventeligt, at han vil være med i aktion, når Chelsea tørner sammen med Arsenal næste søndag.

“Han kan komme ud af isolation på mandag, og så har han en hel uge til at forberede sig på Arsenal, så han skulle være på banen der,” sagde Thomas Tuchel ifølge bold.dk.

Han åbnede også op omkring sit syn på deres nye indkøb, og her lagde han ikke skjul på, at han har et rigtig godt øje til Romelu Lukaku, som han mener er en spiller, der har mange gode kvaliteter.

“Han har personlighed, fysisk og erfaring fra forskellige ligaer i store klubber. Han har erfaring med at tage ansvar, at score og tage ansvar for spillere omkring sig,” lød det fra Tuchel, der fortsatte:

“Han er en stor Chelsea-fan, og han kæmpede helt sikkert for at komme hertil. Han var begejstret for idéen om at afslutte sin mission her, for den er slet ikke slut for ham. Han har den pakke, som vi ledte efter.”

LÆS OGSÅ: Koeman vil ikke sælge: Vil give ham en chance mere

Lørdag var det – som sagt – ikke Romelu Lukaku, der var med til at sikre dem sejren og tre point. Derimod var det Marcos Alonso, Christian Pulisic og Trevoh Chalobah, der sørgede for, at der blev scoret mål.

author avatar
Nicolai Busekist