Der er meget på spil i Premier League, hvor hvert enkelt point kan ende med at være afgørende for sæsonen. Det er alle mandskaber klar over, og det gælder også Chelsea, der hentede tre meget vigtige point.

LÆS OGSÅ: Ups: Dortmund glemte stjerne efter udekamp

De fik nemlig hevet en sejr hjem, da man lørdag besejrede Crystal Palace med 4-1.

Det var stortalentet Kai Havertz, der endte med at åbne ballet for Chelsea, da han scorede det første mål. Det kom således efter otte minutters spil, og det var såmænd også startskudet på en meget flot periode for Tuchels tropper.

Det mener Tuchel også selv, hvilket han sætter ord på, da han blev fanget af Sky Sports.

“Den første halve time var fremragende. Vi var meget sultne, meget aggressive og fik mange bolderobringer på den sidste tredjedel. Det var en fortjent føring. Efter 35 minutter faldt vi lidt og blev en smule sjusket.”

“Vi fortsatte sådan lidt i anden halvleg, men det var en god reaktion efter deres mål. Vi skabte mange chancer og havde ikke så mange store imod os,” kommer det således fra Thomas Tuchel til Sky Sports.

Det har umiddelbart været en kæmpe forløsning for Havertz, da han endelig lykkedes med at komme på måltavlen. Han havde dog flere store chancer i kampen, som Thomas Tuchel mener, han skulle have scoret på.

“Jeg er ikke skuffet, men han kunne faktisk have scoret flere. Han havde to chancer for at lukke opgøret. Han har absolut kvalitet, men det skal han vise, og det er udfordringen for ham.”

Kai Havertz står noteret for at have spillet 23 Premier League-kampe for The Blues. Det er dog blot blevet til to mål for stortalentet, som man havde meget store forventninger til.

LÆS OGSÅ: Transferekspert afkræfter: Chelsea og Manchester United vil ikke hente City-stjerne

Det er blandt andet derfor, at han blev udstyret med en kontrakt, der løber frem til 2025.

author avatar
Mathias Busekist