Chelsea vil styrke truppen til sommer, og det vil Tuchel bl.a. gøre ved at hente Jadon Sancho i Borussia Dortmund. Angiveligt skulle han være klar til at smide 80 millioner pund efter ham. Det svarer til næsten 700 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Barca vil bruge Griezmann i byttehandel med Atletico Madrid

Et sådant skifte kan ikke udelukkes, da den 21-årige selv har udtrykt, at han ønsker at vende hjem til England, for at spille i Premier League. Chelsea er dog ikke den eneste klub, der er interesserede. Derimod kommer de til at kæmpe om hans underskrift med Manchester United.

Sancho var tæt på at slutte sig til De Røde Djævle sidste år. Det eneste, der gjorde, at det ikke skete var, at Ole Gunnar Solskjærs klub ikke var villig til at betale den pris, som Dortmund krævede. På dette tidspunkt krævede de 108 millioner pund (932 millioner kroner) for ham.

Dortmund har sidenhen valgt at sænke deres værdiansættelse af den engelske winger, som nu lyder på ca. 80 millioner pund. De håber dog på, at han imponerer under EM, hvilket vil kunne øge hans pris til omkring 100 milioner pund.

Ifølge The Sun er Chelsea-boss Thomas Tuchel stor fan af Sancho, hvorfor han har anmodet ledelsen om at afgive et bud på englænderen til sommer.

Sancho, der har en fortid på akademiet i Manchester City, menes at have været stor fan af Chelsea, da han var yngre. Derfor skulle han efter sigende også være klar til at foretage skiftet til Stamford Bridge, hvis der kommer et godt tilbud.

LÆS OGSÅ: Avis: Harry Kane har rettet blikket mod denne Premier League-klub

I denne sæson er det blevet til 37 optrædener på tværs af alle turneringer for Sancho. I disse kampe er det blevet til 16 mål og 21 oplæg.

author avatar
Nicolai Busekist