Christian Eriksen er angiveligt blevet sat så billigt til salg, at Manchester United overvejer, om det er værd at lade chancen for at skrive kontrakt med den danske playmaker passere. Det skriver det italienske medie Corriere dello Sport.
LÆS OGSÅ: Manchester United skriver kontrakt med ny målmand
Eriksen har selv givet udtryk for, at han ikke er tilfreds med sin situation i Inter. Desuden har den italienske klubs direktør i sidste uge udtalt, at han kan forlade Inter Milan i det kommende transfervindue, hvis han lyster.
Både agenter og mellemænd arbejder efter sigende på højtryk for at finde ud af, om der er et marked for Eriksen. Onsdag skrev ESPN, at Arsenal var blevet tilbudt Christian Eriksen til en rigtig lav pris.
Inter betalte i sin tid 18 millioner pund for danskeren. Det kræver de dog ikke for ham i forbindelse med et salg, hvor de er villige til at lade ham gå for 12 millioner pund. Det er en pris, der ifølge Corriere dello Sport har fået Manchester United til at øjne en mulighed.
Eriksen var også et transfermål for De Røde Djævle i sommeren 2019, hvor der angiveligt var holdt samtaler mellem Solskjær og Erisken. Dengang følte nordmanden dog ikke, at Eriksen for alvor var interesseret i et skifte.
LÆS OGSÅ: Everton vil signe Tottenham-trio til januar
Den lave pris kan dog have skabt fornyet interesse for den danske playmaker. Dog skal det inddrages i overvejelserne, at han kan ende på bænken i United, hvor Bruno Fernandes og Donny van de Beek er kommet til, siden klubben sidst viste interesse for Eriksen.