I Manchester United er der flere og flere spillere, der er begyndt at vise sig frem. Det gælder også Edinson Cavani, der har haft en sublim april måned. 

LÆS OGSÅ: Forhandlingsklar: Jorge Messi er landet i Barcelona

Det glæder han sig naturligvis over, men ikke nok med det, så kan han ligeså trække lidt på smilebåndet, da han såmænd også endte med at vinde “Player of the Month”-prisen, der er klubbens interne kåring af månedens spiller. 

Det kan være, at han er blevet endnu mere glad for prisen, da det såmænd er hans første i United-trøjen. 

Han har da også lagt et flot niveau for dagen i den forgangne måned, hvilket også inkluderede nogle vigtige og store kampe, herunder mod Tottenham og Roma. 

Han fik blot en startplads i fire kampe, men han formåede alligevel at være involveret i syv scoringer, hvoraf han selv scorede fem af dem. 

Edinson Cavani skal dog fortsætte med at vise sit værd i Manchester United, men med hans mange fine præstationer, vil man blot snakke endnu mere om hans nuværende kontraktsituation. 

LÆS OGSÅ: Solskjær er meget begejstret for United-profil: Han er blevet mere moden

Skarpskytten endte med at trække det længste strå, og han vandt dermed prisen foran Victor Lindelöf og Mason Greenwood.

author avatar
Mathias Busekist