Det siges, at han overvejede at indstille sin karriere, da coronavirussen sendte ham i karantæne.
Edinson Cavani er glad for, at han har skrevet under med Premier League-klubben, Manchester United.
Det er dog ikke overraskende, da hans sæson i Paris Saint-Germain ryger direkte i glemmebogen.
Det gælder både hans professionelle liv som fodboldspiller, men også hans privatliv. Det fortæller han nu, efter han er blevet offentliggjort i Manchester United.
Edinson Cavani indgik ikke i træner Thomas Tuchels planer, efter han var ude med flere skader, som medførte, at han ikke kunne præstere på banen. Det resulterede i en udløbet kontrakt.
Han valgte at tage tid til sig selv og kæresten, hvor de tog til Ibiza med nogle venner. Det medførte, at de blev smittet med coronavirus.
Vi holdt det hemmeligt
Paris Saint-Germain rapporterede, at spillere så som Neymar, Leandro Paredes og Angel Di María var smittet med coronavirus, men Edinson Cavani var ikke at finde på listen.
Og det havde Cavani ikke noget imod, fortæller han.
“Jeg ville ikke opnå noget ved at fortælle det. Det var noget, vi holdt for os selv, men jeg ville fortælle om det på et tidspunkt. Kæresten og jeg blev hjemme og passede os selv. Vi var i karantæne i mange dage – flere end nødvendigt. Det var ikke nødvendigt at fortælle om,” siger Edinson Cavani i et interview med ‘2 de punta’.
Cavani var fortid
Det kunne lade sig gøre at holde det hemmeligt, da Cavani ikke længere var en del af PSG.
Hans kontrakt var ikke længere eksisterende, og han skulle derfor kun tænke på, hvad fremtiden ville bringe.
Coronavirus stillede det hele i perspektiv, hvor tanken om at indstille karrieren også strejfede angriberen.
“Familiens helbred kommer først. Selvfølgelig overvejede jeg tanken om at stoppe og begynde en ny tilværelse ude på landet”.
Jeg var nervøs
Edinson Cavani fik dog bekræftet, hvad fremtiden ville bringe, da han skrev under med Manchester United. Han står nu til at skulle på Old Trafford, som er blandt de største fodboldscener i den bedste liga i England.
“Jeg var meget usikker og nervøs. Dagene gik, og jeg kunne ikke fortælle min familie eller venner, hvor jeg skulle spille. Det ved jeg nu, og jeg er glad. Jeg skal bare i trøjen og ud og spille,” siger han.
Han overtager trøje nummer 7, som i United har hængt på flere legender, herunder George Best, Eric Cantona, David Becham og Cristiano Ronaldo.