Der er meget, der taler for, at Manchester United kommer til at spille Europa League-finale uden deres forsvarsstyrmand og kaptajn.

LÆS OGSÅ: Har før ønsket United-skifte: Solskjær meldes interesseret

Det kan man konkludere efter Ole Gunnar Solskjær afholdt pressemøde, hvor han blandt andet kunne fortælle, at Harry Maguire fortsat har lang vej tilbage på træningsbanen, hvorfor man altså ikke forventer, at han kan spille med i finalen mod Villarreal, når de to mandskaber tørner sammen i Europa League-finalen.

“Han kan gå, men der er lang vej fra at kunne gå til at løbe,” siger Solskjær ifølge The Athletic.

“Jeg tror ikke, vi vil se ham i Gdansk. Men jeg giver ham indtil tirsdag aften og den sidste træning for at se, om han være med. Det tager tid for ledbånd at hele.”

Det kan godt være, at Solskjærs ovennævnte udtalelser betyder, at han ikke kommer til at spille, men han kommer alligevel til at have stor indflydelse.

“Han er en leder, og før fansene var tilbage, tror jeg, at I alle hørte ham. Han vil komme ind i omklædningsrummet og sørge for, at alle er klar til finalen,” kommer det fra Solskjær.

LÆS OGSÅ: Solskjær om United-kædet Harry Kane: “Selvfølgelig vil vi forbedre holdet”

Det er ikke kun Maguire, der meldes ud, da også Anthony Martial bliver meldt ude med af finalen med en skade, mens Fred og Scott McTominay forventes at være fit for fight.

author avatar
Mathias Busekist