Manchester United er klar til at give David de Gea en forlængelse – men kun på én betingelse.
Manchester United ønsker at forlænge med David de Gea, der på nuværende tidspunkt er en af de bedst betalte målmænd i hele verden.
LÆS OGSÅ: Gakpo kan hentes til spotpris i januar
Hans nuværende kontrakt står dog til at udløbe efter denne sæson. I denne kontrakt har Manchester United en option, der gør det muligt at forlænge med yderligere et år.
På det seneste har Manchester United været kædet sammen med en lang række målmænd, hvilket kan indikere, at Erik ten Hag foretrækker en målmand med en anden profil.
Nu skriver The Athletic dog, at den engelske klub er klar til at give David de Gea en ny kontrakt – men kun på én betingelse.
LÆS OGSÅ: Real Madrid vil hente City-stjerne som afløser for Carvajal
Den 31-årige målmand bliver nemlig nødt til at acceptere, at han skal gå ned i løn, hvis han ønsker at få en ny kontrakt med De Røde Djævle, efter denne sæson.