Der har været mange rygter om den portugisiske stjernes fremtid. Nu lyder det, at han har truffet en beslutning om sin fremtid.
Den 37-årige Cristiano Ronaldo er slet ikke tilfreds med sin situation i Manchester United, hvor han ikke er en del af startopstillingen under Erik ten Hag.
LÆS OGSÅ: Antonio Conte vil hente Barcelona-stjerne
Ikke nok med det, så var han ikke engang på banen, da De Røde Djævle i weekenden tabte 6-3 til Manchester City.
Tilsyneladende har det været dråben, der har fået bægeret til at flyde over for Ronaldo. Ifølge The Telegraph har han besluttet at forlade klubben i januar.
Det er dog ikke kun ham, der har truffet en beslutning. Det samme gør sig nemlig gældende for Ten Hag, der ikke længere vil stå i vejen for hans skifte.
LÆS OGSÅ: Storklub føler sig ikke respekteret af Erling Haaland
Kommer der et fornuftigt bud på Cristiano Ronaldo, vil det derfor ikke kunne udelukkes, at han ender med at blive solgt i det kommende transfervindue.