Vejle Boldklub er indstillet på, at de er nødt til at tilknytte en ny angriber. Da transfervinduet er lukket, er mulighederne dog begrænset til transferfrie spillere.

LÆS OGSÅ: Mikael Anderson er gået viralt: “Det mærkeligste jeg har set”

Superligaens nuværende tophold er svækket i angrebet, hvor 17-årige Wahid Faghir i øjeblikket er eneste reelle alternativ.

På sidste dag i det nyligt overståede transfervindue ophævede Vejle Boldklub kontrakten med Kjartan Finnbogasson. Kort herefter blev Luis Henrique skadet, og for få dage siden offentliggjorde klubben, at Raphael Dwamena er taget af banen som følge af hjerteproblemer.

Det har medført, at klubben har igangsat søgningen efter en ny spiller blandt de transferfrie spiller. Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub, understreger dog, at det ikke er det letteste sted at ramme jackpot.

“Vi kigger selvfølgelig efter en mulig forstærkning blandt de transferfrie spillere. Det er vores pligt at gøre det, men jeg er ikke sikker på, at der er muligt at finde en rigtig god løsning”, fortæller han til Tipsbladet.

Hertil har han også tilføjet følgende over for Tipsbladet:

“Når spillere er transferfrie på det her tidspunkt af sæsonen, er det store spørgsmål, hvilken form de er i. Hvis vi finder en spiller, der på papiret er god nok til Vejle, vil han formentlig være ude af form, og hvor lang tid vil det så tage at få ham gjort klar? Hvis det er et spørgsmål om et par uger, er det måske det værd, men vi skal overveje det grundigt.”

LÆS OGSÅ: Liverpool-profil: “De gjorde det rigtig svært for os”

Han fastslår dog også, at det også har relevans for deres beslutning, at januars transfervindue ikke er langt væk. Derfor er det med i overvejelserne, hvorvidt klubben kan klare sig igennem resten af efteråret med den nuværende trup.

author avatar
Nicolai Busekist