I gårsdagens Champions League-opgør lykkedes det Liverpool at hente tre point mod FC Midtjylland, da de vandt 2-0. Første halvleg var dog målløs, hvilket har fået Trent Alexander-Arnold til at erkende, at første halvleg var svær for dem.

LÆS OGSÅ: Mikael Anderson er gået viralt: “Det mærkeligste jeg har set”

Liverpool-profilen fortæller ligeledes, at FC Midtjylland-truppen gjorde det svært for dem. Derfor var det ikke ligefrem en sejr, som de ikke behøvede at arbejde for, understreger han.

“Det var hårdt. De gjorde det rigtig svært for os, især i første halvleg. Vi viste dog karakterstyr til sidst og fik fortjent de tre point, men vi måtte arbejde for det,” fortæller Trent Alexander-Arnold ifølge UEFA.com.

Desuden havde han også rosende ord med til den 19-årige forsvarsspiller Rhys Williams, der blev skiftet ind i løbet af opgøret.

“Det er fantastisk for ham. At komme ind i så ung en alder på så stor en scene, er enestående. Han er så ung et talent, og forhåbentlig er der mere i vente fra ham.”

LÆS OGSÅ: Van Dijk-afløser skadet: Det er det sidste, vi har brug for

De to mål i opgøret blev scoret af henholdsvis Diogo Jota og Mohamed Salah.