Vejle Boldklub har officielt annonceret tilgangen af den erfarne angriber Anders K. Jacobsen fra AC Horsens.

Transferen blev offentliggjort mandag morgen. Anders K. Jacobsen skal hjælpe Vejle Boldklub med at forblive i Superligaen.

Anders K. Jacobsen, der tidligere tørnede ud for Vejle Boldklub tilbage i 2008, vender nu tilbage til Nørreskoven. Han er lejet fra AC Horsens for resten af sæsonen.

Jacobsen, der er 34 år gammel, har stor erfaring fra Superligaen og målscoringsevnerne har aldrig fejlet noget.

Sportschef i Vejle Boldklub, Marius Adrian Nicolae, udtrykker stor tilfredshed med tilføjelsen af Jacobsen til holdet. Nicolae fremhæver, at klubben har haft et akut behov for at styrke den offensive del af holdet, og med Anders K. Jacobsen får de en notorisk målscorer. “Anders er en topscorer, der har scoret over 60 mål på superliganiveau, og hans kendskab til klubben vil uden tvivl være en fordel,” udtaler Nicolae.

Dialogen omkring Jacobsens skifte begyndte allerede i december sidste år, og Nicolae betegner ham som en topprioritet for klubben. “Vi er glade for at vise hurtig handlekraft på transfermarkedet og få lukket aftalen med Anders, som var en topprioritet for os,” tilføjer Nicolae.

I denne sæson har Jacobsen allerede demonstreret sin målscoringsevne ved at nette ni gange for AC Horsens i NordicBet Ligaen.

Salget af Vejle Boldklub gik op i røg, det kan du læse om her.

author avatar
Martin Hansen
Supporter at Media Group Denmark ApS